Til startsiden Udskriv side Sitemap



Beretning for 2008 - 2009

Dette er bestyrelsens beretning om hvad der er sket siden sidste generalforsamling.

Kanalomlægning:

28/8 2008 var den dato hvor vores forening for første gang kunne tilbyde 3 pakker til medlemmerne. Affødt af et stort ønske om at kunne se TV2 Sport, en brugerundersøgelse og mere valgfrihed til de enkelte medlemmer gjorde at vi fik indført en 3. pakke i foreningen. Man kan diskutere hvor stort behovet reelt har været da der pr. 31/12 kun var 190 medlemmer der havde valgt løsningen med kun at se grund- og mellempakken, det svare til ca. knap 4 %. Vi havde forud for omlægningen valgt at sende brev til alle medlemmer med information om hvad der skulle ske. Belært af de dårlige erfaringer fra brugerundersøgelsen hvor vi brugte et af de firmaer der uddeler reklamer, valgte vi denne gang at sende brevet med Postdanmark, det viste sig dog at det er et stort og tidskrævende arbejde at pakke 4800 breve og det er også meget dyrere at få det omdelt med Postdanmark, der var også indrykket en annonce i avisen og vi havde kontaktet de lokale firmaer der tager ud og indstiller Tv’er så de var forberedte. Det er vores indtryk at selve omlægningen gik forholdsvis gnidningsløst selvom mange kanaler bytte plads, der var dog også nogle kanaler der flyttede hen på en frekvens der ikke tidligere havde været brugt og her var det så nødvendigt at indstille sit TV. En anden og ikke uvæsentlig grund til omlægningen var, at vi efter omlægningen ville have samme kanalmønster som YouSee og når vi nu kører med samme kanalmønster som YouSee, som jo er vores signal leverandør, så kan vi tilbyde medlemmer alle de kanaler de abonnerer på, både som analoge kanaler og digital kanaler og dem der vælger at se det digitale spejl - som det også bliver kaldt - få faktisk adgang til flere kanaler en de kan se i det analoge udbud, der iblandt også 2 HD kanaler.

16/12 2008 var der igen flytning af kanaler, denne gang var det ikke noget vi havde haft mulighed for at forudse og det der skete har altid været betragtet som en umulighed, nemlig TV3 i grundpakken. Det er nok det nye digitale sendenet samt finanskrisen der rammer reklameindtægterne der har hjulpet YouSee i deres forhandlinger med TV3. TV3 er faktisk gratis for dem der har grundpakken i det at der ikke må være betalingskanaler i grundpakken og flytningen af TV3 har da heller ikke påvirket prisen på grundpakken. Jeg tror at TV3 satser på nogle ekstra seer når YouSee flytter TV3 i grundpakken og dermed en støre indtægt på deres reklamer.

Det nyeste der er sket er at TV3 har lanceret en ny kanal 3 Puls som er lagt ind som fast kanal på den kanalplads hvor Ekstrakanalen er placeret, der bliver den resten af året og som planerne er nu vil den til nytår flytter op i fuldpakken.

Vi er godt klar over i bestyrelsen, at det ikke er populært at flytte rundt på kanalerne og nogle gange bliver der flyttet så meget rundt at Tv’et skal indstilles på ny hvilket hos nogle betyder en udgift til en TV tekniker, bestyrelsen valgte derfor som kompensation for de gener der har været, at nedsætte 1. halvårs kontingent til foreningen med 250,- kr. Da nogle medlemmer får opkrævet antenneafgiften via deres husleje er det ikke alle der endnu har set den omtalte besparelse, men når boligforeningerne gør deres antenneregnskab op bør det også kunne ses her.

Kontrakt:

Vi har lavet en ny kontrakt med YouSee i forbindelse med omlægning til 3 pakke løsning, den gamle kontrakt stod til genforhandling så det var alligevel tid til kontraktfornyelse. Den nye kontrakt binder os til YouSee de næste 2 år hvor den så kan genforhandles. Kontrakten forpligter YouSee til at lever TV signaler til os og giver dem eneret til at levere IP telefoni samt Internet til vores medlemmer.

Medlemmer:

Lidt medlems statistik skal jeg også lige oplyse om, vi har gjort status som altid pr. 31/12 og der var vi 4.888 medlemmer mod 4.832 året før altså netto 56 nye tilslutninger til vores net. Alle 4.888 er selvfølgelig tilsluttet grundpakken, 2.750 har valgt fuldpakke og dermed også mellempakken. 190 medlemmer havde valgt mellempakke som eneste tillægspakke. Hvis man kigge på boligformen så var der 2.963 tilsluttet lejligheder og 1.925 parcelhuse

Hjemmeside:

Vores hjemmeside www.vorant.dk er ved at skifte udseende, vi har købt en løsning som giver hjemmesiden et design løft og samtidig og er nemmere at opdatere, vi syntes selv at den er blevet mere spændende at se på og håber, at den også i fremtiden er et sted hvor både eksisterende og nye medlemmer vil finde den information de har brug for. Vi modtager gerne konstruktiv kritik og nye ideer til hvad hjemmesiden skal indeholde, der er trods alt jer medlemmer der ved hvilke informationer i søger. Vi skulle gerne have alle svarerne, det er bare ikke sikkert de endnu er på hjemmesiden. (vis PowerPoint billede)

SEAS-NVE:

Som det nok er de fleste bekendt er SEAS-NVE i gang med at grave fiberkabler ned. De er nu nået til vores område, det set tydeligt i vores nabobyer. SEAS-NVE har rigtigt mange penge med og det ser ikke ud til at der nødvendigt vis skal være økonomi i det de laver, de har bare en masse penge som el forbrugerne har betalt, som de skal have lagt i jorden. Vi har holdt et enkelt møde med SEAS-NVE, hvor de fortalte, at vi kunne vælge at lave et samarbejde med dem eller lade være, men uanset hvad vi valgte så ville de grave byen op og nedlægge deres fiberkabler. Der er ingen tvivl om at hvis de går i gang vil de forsøge at få de store boligblokke i byen som kunder. Jeg vil godt opfordre dem der er her i dag og bor disse steder til at tænker sig godt om og tage kontakt til antenneforeningen, SEAS-NVE har i dag ikke noget som vi ikke allerede lever, og vil ikke få det, vi er i foreningen gearet til at opgrader vores anlæg hvis det bliver nødvendigt og så længe vi selv ejer anlægget er der ikke nogle der skal skabes overskud til.

DTT nettet:

Så er det i år det sker d. 31/10 2009 slukkes for de analoge sender, det betyder at alle de TV der har stået i folks hjem de sidste mange år, ikke længere forstår det tv signal der udsendes og derfor går i sort. Så er det jo heldigt at vi har Vordingborg Antenneforening for vi vil ikke opleve nogle problemer ved skift til digitalt tv signal, alle de kanaler der i dag er i grund- mellem- og fuldpakken vil fortsat være der, det er nemlig analog signaler og alle tv vil kunne vise disse kanaler også de TV der er 10 år gamle og det endda uden nogle kort eller bokse. Den digitale tidsalder har været i vores forening i mange år og jeg vil godt opfordre alle medlemmerne til at kigge på de muligheder der er med disse signaler hvis I skal ud at investere i nyt TV, selvom vores analog signaler generelt er af god kvalitet kan det ikke slå de digitale signaler og et tv signal sendt i HD er en hel ny verden som man let bliver afhængig af.

Æresmedlemmer:

Bestyrelsen ønsker at udnævne nogle af foreningens medlemmer til æresmedlemmer, det ønsker vi fordi der er nogle medlemmer der i mange år har gjort et stort arbejde for foreningen og for medlemmerne. Vi vil godt påskønne denne indsats ved at udnævne dem til æresmedlemmer og give dem gratis grundpakke resten af livet, men i vedtægterne er der intet beskrevet om æresmedlemmer, jeg vil derfor tage det med her og hvis denne beretning bliver godkendt vil det samtidigt betyde at vi denne ene gang kan udnævne æresmedlemmer. De medlemmer vi gerne vil udnævne til æresmedlemmer er 2 medlemmer som faktisk har været med i foreningen siden den blev stiftet i 1978 og også har siddet i bestyrelsen lige siden nemlig Helmouth Jørgensen og Leif Jensen. Vi har også et 3. medlem som har gjort sig fortjent til æresmedlem, nemlig Arnold Pedersen som har været med siden 1983 og også Arnold har siddet i bestyrelsen i alle årene. Jeg håber generalforsamlingen vil bakke op om dette forslag, da de alle tre er medvirkende til at vi i dag har Vordingborg Antenneforening.

 
 


 


Vordingborg Antenneforening | Vordingborg | E-mail: